Bland vand, gær, sukker og evt. surdej sammen.
Når det er opløst, tilsættes halvdelen af typo 00-mel og semola.
Det røres ud, til der ikke er flere klumper.
Tilsæt salt og olie, rør lidt og tilsæt herefter resten af melet over to omgange (hvis dejen føles for våd, kan du spæde op med 00 mel).
Ælt på livet løs.
Dejen skal aktiveres, og det handler om manpower (eller girlpower).
Efter 10-15 minutter skulle dejen begynde at blive glat og smidig at røre ved.
Lad dejen hæve i køleskab i en times tid eller til dobbelt størrelse.
Tag dejen ud og skær den ud til boller à 160 gram.
Ælt bollerne ved at folde ind mod det samme punkt i bollen, så den får en glat og spændstig overflade.
Bollen skal rette sig op af sig selv, når man trykker på den.
Læg dem på en bakke og lad hvile 30 minutter til en 1 time.
Du er klar til at rulle din dej ud!
Tænd ovnen på 250 grader og varm op sammen med bagestenen.