Læg torskefileten til optøning i køleskabet fra morgenstunden.
Nu skal den optøede torskefilete gourmetsaltes: Tag fisken ud af køleskabet cirka 20 minutter inden, den skal i vandbadet. Krydr med salt på begge sider og lad fisken ligge og trække i 10-15 minutter. Samtidig tænder du for din sous vide og sætter temperaturen på 48 grader.
Når de 10-15 minutter er gået, skylles fisken forsigtigt under den kolde hane. Dette gøres for at stoppe sprængningen, så fisken ikke bliver for salt. Det gode er, at fisken ikke behøver yderligere krydderier - salten er nok.
Dup fisken tørt med et rent viskestykke.
Vakuumpak kødet og kom posen i vandbadet.
Tilbered kødet i 25 minutter.
Tag posen op af vandbadet og pak fisken ud.
Læg fisken på et rent viskestykke og dup det tørt.
Servér straks.