Go Back
+ servings
Servings: 10 stk.

Surdejsboller

Sådan laver du de perfekte surdejsboller med en sprød skorpe og et godt "sejt" bid. Helt ideelle til en hyggelig søndagsbrunch eller kaffehygge i sofaen.
Author: Anne Mette Autzen
Keyword: Bage, Bagning, Boller, Brød, Brunch, Morgenmad, surdej, Surdejsbrød
Forb. tid: 2 timer 35 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 15 gram Gær
  • 0.5 liter Vand
  • 1 deciliter Surdej lavet på hvede
  • 18 gram Sukker
  • 22 gram Salt
  • 800 gram Hvedemel
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Start med at komme vand og gær i din røreskål og rør gæren ud, så det opløses. Jeg lader maskinen køre på lav hastighed.
  • Kom herefter surdejen i skålen og rør den ud i væsken.
  • Tilsæt til sidst sukker og salt og rør det ud.
  • Hæld lidt af melet i ad gangen. Mængden af mel afhænger meget af hvad det er for en slags, du lige bruger, så det kan godt være, at du enten skal bruge mere eller mindre end det, jeg lige har angivet her. Dejen skal være forholdsvis tynd, men heller ikke “løbende”.
  • Sæt nu maskinen på middelhastighed og lad dejen ælte rigtig godt og grundigt igennem i et kvarter.
  • Når dejen er æltet smidig og er begyndt at slippe skålen, slukker du maskinen og dækker skålen til med et rent, fugtet viskestykke. Efter cirka halvanden time er dejen hævet til det dobbelte.
  • Drys mel ud på bordet og vend dejen ud herpå.
  • Del dejen i 10 lige store boller.
  • Læg et stykke bagepapir på bordet og placér bollerne herpå. Her skal de stå i 20 minutters tid.
  • Sæt en bageplade i ovnen og tænd ovnen på 250 grader almindelig ovn.
  • Når ovn og bageplade er varmet op, tages pladen ud og placeres eksempelvis på komfuret.
  • Træk forsigtigt bagepapiret (med bollerne på) hen på den varme bageplade.
  • Skru ovnen ned på 225 grader celsius og sæt bagepladen tilbage i ovnen.
  • Lad dem bage i et kvarters tid, så de fået en lækker farve.
  • Tag de færdigbagte surdejsboller ud af ovnen og lad dem køle af på en rist.