Go Back
+ servings
Servings: 3 Portioner

Grillet striploin steak

120 dage krogmodnet kærlighed! Perfekt grillning af striploin steak. ​​​​​​Sådan griller du bøffen rare, medium rare, medium eller gennemstegt.
Author: Per Asmussen
Ret: Hovedret
Køkken: Amerikansk
Keyword: Aftensmad, Gæstemad, Grill, kød, oksekød, Udskæring, usa
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 300 gram Oksehøjreb Efter at al fedt, sener og ben var skåret fra
  • Flagesalt til smag
  • Peber fra kværn, til smag
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Tag bøffen ud af køleskabet minimum 30 minutter inden, den skal tilberedes. Koldt kød har svært ved at få stegeskorpe og vil i stedet begynde at "koge", når det kommer på varmen. Det gælder faktisk alle typer af kød - også hakkekød og kylling.
  • Tør herefter kødet godt og grundigt af med køkkenrulle eller et rent klæde. Kig på din bøf og notér dig, i hvilken retning fibrene løber.
  • Krydr bøffen med flagesalt og friskkværnet peber. Når vi har med så lækkert et stykke kød at gøre, er det klart, at det skal forkæles med flagesalt både før og efter tilberedningen.
  • Placér bøffen midt på den brandvarme grill. Lad bøffen grille 1 minut på hver side. Tørmodnet/dryaged kød skal generelt have kortere tid end "normal vådmodnet" kød, da det indeholder mindre væske. Det kan derfor nemt gå hen og blive tørt, hvis det tilberedes for længe.
  • Læg herefter bøffen ud på indirekte varme. Lad bøffen grille videre i mellem 2-4 minutter på hver side, alt afhængigt af hvordan du foretrækker din bøf. Du kan forholdsvis nemt mærke, om bøffen har fået nok ved hjælp af følgende trick.

Rare/rød:

  • Slap godt af i højre hånd og lad højre tommel- og pegefinger røre hinanden let (ikke noget med at presse dem sammen). Brug venstre hånds pegefinger til at trykke på "puden" under højre tommel. Føles det på samme måde at trykke hér, som det føles at trykke på bøffen, er bøffen rare.
  • Medium:
  • Gentag førnævnte metode, men lad i stedet højre tommelfinger røre højre langemand. "Puden" vil nu føles på samme måde, som når kødet er medium-tilberedt.

Rosa:

  • Samme metode, men hvor tommelfingeren rører ringfingeren. 

Gennemstegt:

  • Igen, samme metode, men med tommel- og lillefinger. Det vil dog være en skam at gennemstege så lækker en udskæring! ;-) Tag kødet af varmen, når det er tilberedt efter dine præferencer.

Klargøring

  • Læg kødet på et skærebræt og lad det hvile (utildækket!) i 2-3 minutter. Det er vigtigt ikke at dække kødet til eller pakke det ind, da tilberedningen i så fald vil fortsætte.
  • Skær bøffen ud i skiver på tværs af fibrene.
  • Servér.