Go Back
+ servings
Kyllingebryst sous vide
Servings: 4 personer

Sous vide kyllingebryst

Sous vide kyllingebryst. Dette er muligvis den saftigste kylling, du endnu har smagt! Med sous vide-metoden er du sikret et perfekt tilberedt stykke kylling - hver gang!
Author: Per Asmussen
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, Kylling, Kyllingebryst, sous vide
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 1 time 15 minutter

Grej

[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 4 stk. Kyllingebryst
  • Salt Til smag
  • Peber Fra kværn. Til smag
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Krydr kyllingebrysterne med salt og peber.
  • Vakuumpak kødet - gerne i poser med to stk. ad gangen.
  • Hæld lunkent vand i sous vide-maskinen (det forkorter opvarmningstiden).
  • Indstil maskinen på 59 grader. I sin tid satte jeg altid temperaturen på 62 grader, og sidenhen har jeg vekslet mellem 61 og 60 grader. Denne gang besluttede jeg mig for at prøve med 59 grader, og det gav et betydeligt mere saftigt stykke kylling - jeg har faktisk også set nogle sætte temperaturen på 58 grader.
  • Kom de vakuumpakkede kyllinger i det nu 59 grader varme vand.
  • Tilbered kødet i 1 time og 15 minutter.  
  • Tag det færdigtilberedte kød ud af posen og dup det tørt - gerne med et rent viskestykke eller køkkenrulle. Jeg køber gerne stort ind, når der er kylling på tilbud, og så "sous vider" jeg det hele på én gang. Den kylling, der ikke skal spises den pågældende dag, fryser jeg ned lige med det samme efter tilberedningen (og stadig i vakuumposerne). Så er der nemlig lækker, saftig kylling, der er klar til at blive tøet op i en travl hverdag.
  • Inden kyllingebrysterne er klar til servering, skal de have lidt lækker stegeskorpe. Kyllingebrystfileter kan være lidt besværlige, når det kommer til stegningen, fordi de er ujævne, hvilket gør det svært at få en ensartet stegeskorpe. Da kødet jo reelt set allerede er tilberedt, er det desuden vigtigt, at det ikke får for meget stegeskorpe (og dermed videretilberedes), så kødet bliver tørt. Her er lidt forskellige bud på hvordan du kan give kødet stegeskorpe: Grill. Kødet skal grilles ved så høj varme som overhovedet muligt. Pensl først kødet i lidt smagsneutral olie inden det kommer på grillristen - det hjælper med at få temperaturen op, så kødet får stegeskorpe - også på de flader, der ikke rammer direkte på grillen. 
    Gasbrænder. En creme brulee-brænder kan faktisk også bruges til at give dit kød stegeskorpe! 
    Stegt på pande i ghee. Ghee (smørolie) kan tåle højere temperaturer end smør alene - også helt uden at branke. 
    Stegt på pande i olie/smør. Kom først en smagsneutral olie på panden og varm panden op. Når olien er varm, tilsættes kødet sammen med smørret.
  • Servér din perfekt tilberedte kylling med dit favorittilbehør og nyd, at du har knækket koden til lækkert, saftigt kyllingebrystkød :-)