Go Back
+ servings
Servings: 20 stk.

Majspandekager

De er nemme at lave og utrolig alsidige når det kommer til hvad du kan komme i dem: Brug dem til et mexicansk inspireret måltid med oksekød, majs og chili, sammen med kylling, ost og peberfrugter eller sammen med varmrøget laks og avocado.
Author: Per Asmussen
Ret: Frokost
Køkken: Mexikansk
Keyword: Aftensmad, Pandekager, Tilbehør
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 150 gram Hvedemel
  • 100 gram Majsmel
  • 70 gram Rugmel
  • 1 tsk. Salt
  • 8 deciliter Mælk
  • 4 stk. Æg
  • 0.5 deciliter Olie Smagsneutral
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Dejen

  • Bland først alle de tørre ingredienser sammen i en stor skål (gerne på en røremaskine).
  • Kør evt. ingredienserne igennem en sigte først, så du er sikker på at der ikke er klumper.
  • Tilsæt herefter mælk, æg og olie under omrøring.
  • Dejen skal være flydende og uden klumper.
  • Lad den hvile i 15-20 minutter ved stuetemperatur inden du går i gang med at stege dem.

Stegning af pandekager

  • Vi kender alle det der med at den første pandekage aldrig bliver god. Det er forkert på alle måder. Det handler om at panden ikke er varm nok inden du går i gang. Så start f.eks. med at tænde panden på middelhøj varme 15 minutter før du går i gang (f.eks. i dejens hviletid).
  • Har du olie i dejen, så behøver du ikke olie på panden hver gang.
  • Jeg bruger generelt et decilitermål til at hælde dejen på min pande.
  • Jeg tager cirka 3/4 dl dej og hælder på en skråtvendt pande, så dejen kan løbe ud på panden og blive jævnt fordelt.
  • Steg dejen og når den begynder med at boble på overfladen, så er den klar til at blive vendt.
  • Vend den med en spatel og bag den indtil den bliver gylden på den anden side også.
  • Læg dem til side på et tallerken mens du bager resten.