Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Kom 2 deciliter vand og 80 gram smør op i en gryde og lad det koge op.
Tilsæt 100 gram hvedemel og sluk for varmen under gryden. Rør melet ud i vandet/smørren, til der ikke er flere klumper.
Lad massen køle let et par minutter, inden de 3 æg røres i dejen med et piskeris. Rør æggene i et ad gangen.
Dejen vil starte med at se skilt ud, men forsæt med at piske. Dejen optager lige så stille ægget og bliver fin og blank. Forsæt indtil alle æg er pisket ind i dejen.
Kom dejen op i en sprøjtepose med et glat tyl.
Sprøjt så små fine vandbakkelseskugler, cirka på størrelse med en to-krone ud på en eller to bageplader med bagepapir på.
Brug en våd finger til at glatte overfladen på vandbakkelsene, så de ikke har små toppe.
Bag vandbakkelsene ved 200 grader varmluft i minimum 15 minutter, midt i ovnen.
Lad de afbagte vandbakkelse afkøle på en bagerist.
Bag kun en plade ad gangen, da det giver det optimale resultat.
Fyld de afkølede vandbakkelse med kagecremen, ved at lave et lille hul i bunden, der fyldes med kagecreme, som kommes på en sprøjtepose med et lille tyl.