Sovsen er prikken over i'et på bordet juleaften. I min verden er julesovsen på højde med pakkerne under træet - så her får du en opskrift med masser af saft, kraft og julesmag.
Author: Per Asmussen
Ret: Sauce, Tilbehør
Køkken: Dansk
Keyword: Jul, Julemad, Sauce
Forb. tid: 30 minutterminutter
Tilb. tid: 5 timertimer
[the_ad id="142757"]
Din skærm forbliver tændt
Ingredienser
AfpudsKan erstattes af andet smagsgivende, som kraftben eller skrog
2stk.Løg
2fedHvidløg
1stk.Porre
1stk.Gulerødder
8stk.Peberkorn
4Laurbærblad
4Nelliker
2spsk.Smør
2spsk.Hvedemel
3deciliterPiskefløde
Salt og PeberTilsmagning
GastrikKan erstattes af sukker og eddike
RibsgeleTilsmagning
[the_ad id="127284"]
Sådan gør du
Fond
Uanset om du laver din fond på afpuds som jeg, eller du laver den på hønseskrog og kraftben, så kan du med fordel lave fonden i dagene op til juleaften. Placer afpuds i en bradepande med afrensede løg, hvidløg, porre, gulerødder og diverse krydderier. Nu ristes indholdet i ovnen ved høj, hård varme så indholdet får godt med farve - omkring 250 g. Det er med til at give fonden, og i sidste ende sovsen, en smuk kulør.Herefter hælder du det hele i en stor gryde og hælder vand i til det hele er dækket. Kog det op og skum flittigt.Lad din fond koge ved lav varme i omkring 4 timer.Herefter sier du indholdet fra vandet, skummer fedt fra og koger den yderligere ind. Smag til med lidt salt.
Sovs
I en anden gryde laver du en opbagning ved at smelte smør og tilføre mel under kraftig piskning. Lad massen blive karamelfarvet.Nu kan du tilsætte fonden lidt efter lidt under piskning. Lad sovsen koge igennem ved svag varme i en tid. Det er nu, du kan tilsætte en smule stegesky (afskummet for fedt) fra dit kød - flæskesteg, and eller kalkun. Hæld skyen i sovsen og tilsæt en passende mængde piskefløde. Kog sovsen igennem og smag den til. Hvad mangler den? ribsgelé, gastrikt, citronsaft, salt? Smag, smag, smag.
Din skærm forbliver tændt
Noter
Pas på med at dit afpuds og grøntsagerne ikke får for meget i ovnen, så det bliver brændt. Det skal kun brankes og brunes. Den brændte smag vil kunne smages i sovsen.