Tænd ovnen på 150 grader.
Pisk æggeblommer hvide med sukker og vaniljekorn.
Rist karry et par minutter på en tør pande eller i ovnen, og køl let af.
Pisk fløden stiv, og vend den forsigtigt med æggemassen.
Rør karry i, og kom isen i portionsforme a 1 dl.
Frys minimum 5 timer eller natten over.
Skræl ananas, fjern stokken, og skær i tern på ca. 1 x 1 cm.
Smelt flormelis til lys karamel i en gryde, og tilsæt da ananasternene.
Lad bruse op et par minutter, tilsæt rom og citronsaft.
Lad simre 3-4 minutter, til karamellen er opløst, og kom derefter ananasternene op i en sigte.
Kog resten af væden ind til en sirup.
Tag fra varmen, og lad den køle af.
Drys frysetørret honning ud på en siliconemåtte i et tyndt lag.
Kom sesam og karry over, og bag det ved 150 grader i 7-8 minutter, til det smelter.
Køl det af, og bræk flager af, som opbevares i lufttæt beholder, indtil de skal anrettes.
Rist pistacienødderne på en tør pande med lidt salt, og hak dem derefter fint.
Tag karryisen ud af formene, og vend dem i den hakkede pistacie.
Lad dem tø let op inden, så nødderne lettere sætter sig fast.
Hav isene på frys lige indtil servering.
Anret karry-isen i små vafler eller i skåle med ananas og den indkogte romsirup.
Sæt en honningflage på toppen, og servér straks.