Kom vand, salt, sukker og gær op i en røreskål og rør til gæren er opløst.
Rør melet i lidt af gangen til dejen slipper siderne på røreskålen, giv dejen en god tur på røremaskinens medium hastighed i 3 minutter eller ælt den godt i denne på bordet i 7 minutter, så dejen bliver godt gennem æltet.
Skør smørret i mindre stykker og ælt dem ind i dejen, det tager et par minutter på en røremaskine.
Dæk dejen med en badehætte eller husholdningsfilm og lad dejen hæve i 60 minutter.
Efter 60 minutter vendes dejen ud på et meldrysset bord og deles i 15-20 stykker. Sørg for at luften ikke trykkes ud af dejen, så vær lidt forsigtig.
Form bollerne og fordel dem på 2 bageplader med bagepapir. Der skal være plads i mellem dem, så de kan hæve.
Lad bollerne efterhæve i cirka 30 minutter. Imens varmes ovnen op til 240 grader varmluft.
Pensl bollerne med sammenpisket æg og sæt dem i ovnen en plade ad gangen. Skru ovnen ned på 210 grader varmluft og bag bollerne i 10 minutter.
Lad bollerne køle af på en bagerist bagefter.
Nu har du de mest lækre og luftige fødselsdag-/teboller til kaffe, kakao, teen eller hvad de nu skal nydes til.