Kom mælken i en gryde og varm mælken op til ca. 37 grader, eller fingervarmt.
Kom gær og lunet mælk op i en røreskål og opløs gæren i mælken. Når gæren er opløst, kommes de øvrige ingredienser i røreskålen og røres til en lind dej - hold evt. lidt mel tilbage, så dejen ikke bliver tør.
Sæt dejen til hævning i 30 minutter ved stuetemperatur under en badehætte. Har du ikke en badehætte kan der bruges husholdningsfilm i stedet.
Når dejen har hævet, vendes den ud på et meldrysset bord og deles i 6 lige store stykker.
Rul hvert stykke dej til en kugle. Lad kuglerne hvile i et par minutter, inden de rulles til lange pølser (cirka 25 centimeter i længden).
Del hver pølse i 10 stykker og rul hver stykke til fine runde boller.
Giv bollerne et lille tryk, inden der lavet et hul i hver af bollerne, brug evt. en glat tyl til at lave hullet.
Sæt dine donuts på en bageplade med bagpapir og lad dem hæve i 30 min.
Kom palmin i en gryde og varm den op (ca. 180°C).
Bruget lille stykke dej til at teste temperaturen med. Når det flyder ovenpå og begynder at blive gyldent, er palminen klar til at stege dine donuts.
Steg dine mini donuts i et minut på hver side. Kom ikke for mange donuts i gryden ad gangen, da det vil sænke temperaturen for meget.
Lad dine mini donuts dryppe af på et stykke fedtsugende papir inden de drysses med flormelis eller får et lad glasur eller hvad der er jeres favorit tilbehør.