
Hak løg og hvidløg og skær gulerødder og bladselleri i små stykker.
Rens champignonerne og skær dem i skiver.
Opvarm en stegegryde med smør og olie og kom løg og hvidløg heri.
Sauter dem ved ret lav varme, så løgene bliver blanke, men ikke brune.
Skru op for varmen og tilsæt de øvrige grøntsager. Steg dem med, til de tager en anelse farve og falder lidt sammen.
Tag grøntsagerne op af gryden og sæt dem til side.
Hæld mere fedtstof i gryden og brun kødet ad et par omgange.
Det er vigtigt, at du ikke kommer for meget kød i gryden ad gangen, da kødet vil sænke temperaturen på fedtstoffet og dermed komme til at koge i stedet for at stege.
Når alt kødet er brunet godt igennem, kommes grøntsagerne tilbage i gryden.
Hæld øllet op i en kande og derefter over i gryden (det forhindrer, at det skummer over i gryden).
Tilsæt rosmarin.
Lad retten simre ved lav varme i cirka 2 1/2 time, til kødet er godt mørt.
Tag gryden af varmen.
Riv osten og kom halvdelen i retten.
Lad retten køle lidt af, inden du går videre med opskriften.
