Skræl kartofler og jordskokker og skær dem i grove tern.
Skær også løg og hvidløg i mindre stykker.
Opvarm en gryde med olivenolien og sauter jordskokker, kartofler, løg, timian og hvidløg i 2 minutter ved middelstærk varme.
Tilsæt hønsefond og læg låg på gryden.
Lad suppen koge i 15 minutter.
Tjek med en kødnål at alt er helt mørt, inden gryden tages af varmen.
Sigt det meste af væden fra suppen og gem den.
Blend med en stavblender de kogte grøntsager sammen med lidt af væden, til du har en fin og glat pure. Tilsæt løbende mere væde, til konsistensen er passende. Dette er vigtigt, da suppen ellers vil have vanskeligt ved at opnå en passende konsistens.
Tilsæt fløde og smag til med salt og peber.