Go Back
+ servings
Servings: 50 stk.

Vaniljekranse

Jul og vaniljekranse hører sammen, og de små, vaniljeduftende kranse smager altså bare bedre, når du bager dem selv!
Author: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Bagning
Køkken: Dansk
Keyword: Bagning, Danmark, Jul, Mormormad, Småkager
Forb. tid: 1 time 5 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 250 gram Hvedemel
  • 125 gram Sukker
  • 1 stk. Vaniljestang
  • 200 gram Smør eller margarine
  • 1 stk. Æggeblomme
  • 100 gram Mandler finthakkede eller mandelmel
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en lille, skarp kniv.
  • Tag lidt af sukkeret op på skærebrættet og "mos" vaniljekorn og sukker sammen, så kornene adskilles.
  • Bland hvedemel, sukker, vaniljesukker og finthakkede mandler i en skål eller dejfad.
  • Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i blandingen, til det ligner revet ost.
  • Saml dejen med æggeblommen og ælt den sammen med let hånd.
  • Læg dejen koldt i en time, indtil den skal bruges.
  • Sæt en stjerneform i en kødhakker og kør dejen igennem maskinen.
  • Alternativt kan du bruge en kraftig sprøjtepose med stjernetyl. Kom dejen i posen og form den til kranse. 
  • Form de 6-8 centimeter lange stænger til kranse og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag kagerne i 10-14 minutter ved 200 grader i almindelig ovn eller ved 180 grader i varmluftovn. Hold øje med dem, ovne varierer meget. De skal tage en smule farve, så er de færdigbagte.
  • Læg de færdigbagte vaniljekranse på en bagerist, så de kan køle af.
  • Opbevares i en tætsluttende dåse. 

Noter

 
Brug gerne den dej du ikke kan få ud af kødhakkeren og rul den til en pølse. Skær dem i tynde skiver og rul dem. Mas dem lidt flade, f.eks. med en gaffel og tilbered dem i ovnen ligesom dine vaniljekranse.