Mens dejen hæver, røres fyldet sammen.
Kom blødt smør, sukker og kanel i en skål.
Rør ingredienserne grundigt sammen – evt. med elpisker – til fyldet er blevet til en jævn og glat masse. Sæt til side. Tag dejen op af skålen og slå den ned.
Rul dejen ud i til en aflang plade som på billedet.
Fyldet fordeles på dejen og den den ene side lægges halvt ind over dejen.
Gentag med den anden side,som lægges ind over den første, så du nu har en aflang dejstang.
Skær dejen ud i strimler, der er cirka 2 centimeter brede.
Sno dejstrimlerne på denne måde:
Tag den ene ende af strimlen mellem din pege-og tommelfinger.
Snor strimlen rundt om fingrene 2-3 gange. Afslut ved at tage strimlens anden ende mellem pege-og tommelfinger og over snoningerne. Tag fingrene til dig, så enden af dejen hæftes ind i dejen.
Læg kanelsnurrerne med snoningerne opad på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad kanelsnurrerne efterhæve i 40 minutter.
Pisk ægget sammen med en gaffel i en dyb tallerken. Pensl sneglene med sammenpisket æg og bag dem ved 225 grader uden varmluft i 6-8 minutter.
Lad kanelsnurrerne afkøle på en bagerist, inden de spises.