Kom vand, hvedekerner og hørfrø i en gryde og bring langsomt ingredienserne i kog.
Når det koger, så sluk for gryden og lad blandingen stå og trække i 30 minutter.
Hæld i en skål og rør salt, honning, olie og A38 i.
Når blandingen er håndvarm, røres gæren i.
Riv squashen groft og rør den i.
Rør melet i lidt ad gangen til du har en blød dej. Den skal ikke kunne æltes med hænderne, men den skal hænge godt sammen.
Rør dejen sammen i mindst 5 minutter.
Drys overfladen med mel og stil dejen til hævning, dækket af et fugtigt klæde, i cirka 3 timer.
Vend dejen ud på et meldrysset bord uden at røre for meget ved den.
Form med en ret stor ske dejen til boller direkte på en plade med bagepapir.
Drys bollerne med lidt mel og lad dem efterhæve i cirka 30 minutter.
Bag bollerne nederst i ovnen ved 220 grader i 20-30 minutter. De skal lyde hule, når du banker dem i bunden.
Køl dem af på en rist.
Bollerne kan fryses.