Det er nødvendigt at snøre roastbeefen for at holde sammen på kødet. For det meste er dette gjort på forhånd, når du køber kødet, men er dette ikke tilfældet, skal du gøre det selv.
Krydr herefter kødet med salt og peber og vakuumpak det.
Tilbered herefter kødet i 7 timer ved 55 grader i vandbadet. Hvis du er i tvivl om kvaliteten på din roastbeef, giver du den 8 timer.
Tag kødet op af vandbadet.
Tag kødet ud af posen og tør det godt af med et rent viskestykke.
Opvarm en pande med ghee eller lige dele smør og olie og giv kødet en flot stegeskorpe hele vejen rundt. Alternativt kan du give kødet stegeskorpe på din grill. Sørg for at grillen er så varm som overhovedet muligt, og giv kødet stegeskorpe på den varme grill. Som et tredje alternativ kan du bruge en gasbrænder til at give kødet stegeskorpe. Uanset hvilken metode du vælger, skal kødet have cirka 30 sekunder på hver side.
Fjern til sidst snøren fra kødet og skær roastbeefen ud i tynde skiver.