Go Back
+ servings
Servings: 4 Personer

Fiskenuggets

Lækre, hjemmelavede fiskenuggets, lavet af frisk, hvid fisk vendt i en krydret rasp og stegt sprøde i fritureolie : det er fisk, som alle kan lide!
Author: Anne Mette Autzen
Keyword: Aftensmad, Børnemad, Fisk, Junk Food de Luxe, Torsk, Torskefilet
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 600 gram Torsk Eller anden hvid fisk, f.eks. pangasiusfilet, sej- eller kulmulefilet
  • 1 stk. Æg
  • Hvedemel
  • Rasp
  • Krydderier paprika, cayennepeber, salt og peber
  • Olie til friturestegning
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Skyl og tør fisken og skær den i nugget-store stykker.
  • Pisk ægget sammen i en dyb tallerken.
  • Tag to store, flade tallerkener. Hæld mel på den ene tallerken og rasp blandet med cayennepeber, paprika, salt og peber på den anden.
  • Vend fiskestykkerne i mel, derefter i sammenpisket æg og til sidst i den krydrede rasp. Læg de færdigpanerede fiskestykker på en tallerken.
  • Opvarm en gryde med olie til friturestegning. Olien skal være 180 grader varm, når du frituresteger fisken.
  • Friter fiskestykkerne i olien – ikke for mange ad gangen – til de er gyldenbrune og sprøde.
  • Lad de færdige fiskenuggets dryppe af på fedtsugende papir.
  • Server de hjemmelavede fiskenuggets med hjemmelavede pommes frites i ovn samt hjemmelavet Sauce Tartare.

Noter

Ønsker du ikke at friturestege dine fiskenuggets, kan du i stedet ovnstege dem. Resultatet bliver lidt anderledes, men stadig superlækkert og mindre fedt. 
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft og læg dine nuggets på en plade beklædt med bagepapir. Sæt plade i ovnen og giv dem cirka 20 minutter. Vend dem gerne eventuelt en gang undervejs.