Gæren opløses i vandet og der tilsættes salt, sukker og olie.
Melet tilsættes lidt ad gangen, måske skal der bruges lidt mere eller mindre mel - du må prøve dig frem. Dejen skal være smidig og let fugtig uden at være våd og klistret.
Læg et fugtigt klæde eller sæt en badehætte over skålen og lad dejen hæve i cirka 30 minutter.
Efter hævning tages dejen op af skålen og formes til fire runde boller.
Lad bollerne efterhæve 15 minutter.
Skær med en lille skarp kniv rundt om toppen på bollerne, der hvor låget skal være. Dette gør, at bollerne under bagningen hæver i højden, og ikke bliver flade og kompakte.
Drys bollerne med mel og bag dem først 5 minutter ved 250 grader og derefter 10-15 minutter ved 200 grader.
Lad bollerne køle af på en rist, de skal være næsten afkølede, inden du udhuler og fylder dem med suppen.