Go Back
+ servings
Servings: 10 personer

Chokoladetærte

En hurtig og nem kageopskrift med få ingredienser. Læg dertil, at den smager som en drøm og kan forberedes dagen før, den skal bruges.
Author: Anne Mette Autzen
Keyword: Bagning, Chokolade, Dessert, Kage
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 2 timer
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 80 gram Smør
  • 150 gram Digestive kiks
  • 250 gram Mørk chokolade cirka 70% chokolade
  • 3 deciliter Piskefløde kan erstattes af 250 gr. smeltet smør
  • Mælkechokolade til pynt
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Kiksebund:

  • Placer ringen af en springform - cirka 22 centimeter i diameter - på det fad, du vil servere tærten.
  • Smelt smørret i en lille gryde.
  • Knus kiksene, du kan komme dem i en frysepose og bruge en kagerulle til at knuse dem til smulder, eller brug din foodprocessor. Kiksene skal bare knuses groft, så stop, før det bliver til fintmalet rasp!
  • Kom kiksesmuldret i en skål og bland det smeltede smør i.
  • Tryk blandingen ud i bunden af formen, brug eventuelt bagsiden af en ske.
  • "Dejen" skal på intet tidspunkt være en fast masse (som en mørdej), men blot en smuldrende blanding.

Chokoladefyld:

  • Bring fløden i kog – her kan du fint bruge den samme gryde, som du brugte til smørret.
  • Hak chokoladen groft.
  • Når fløden koger, tages gryden af varmen, og den hakkede chokolade tilsættes.
  • Rør rundt til du har en glat, tyknet masse.
  • Hæld chokoladeblandingen over kiksebunden, dæk formen til (fx med husholdningsfilm eller en tallerken) og stil den på køl, til den er stivnet (tager cirka 2-3 timer).
  • Tag kagen ud af køleskabet. Høvl fine, tynde skiver af mælkechokolade ud over kagen - nemmest med en kartoffelskræller.
  • Brug en skarp kniv til at skære fine stykker af tærten.

Noter

Tip: skal det gå stærkt, kan du sætte kagen i fryseren for at stivne. Tag den ud efter cirka 1 time.