Go Back
+ servings
Servings: 300 gram

Hjemmelavet mascarpone

Mascarpone er en alsidig ost. Den kan anvendes i alt fra kager og desserter til sovs og som tilbehør. Tiramisu og risotto er nok de retter, de fleste forbinder med denne dejlige ost, skønt den faktisk har en række andre anvendelsesmuligheder.
Author: Per Asmussen
Ret: Tilbehør
Køkken: Italiensk
Keyword: Dessert, Italien, Kage, ost, Sauce, Tilbehør
Forb. tid: 1 dag
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 0.5 liter Piskefløde
  • 1 spsk. Citronsaft
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Varm fløden op i en kasserolle til 85 grader - brug et termometer. Rør rundt jævnligt. Den høje temperatur sørger for at alle bakterier bliver slået ihjel.
    Vi brugte vores Monsieur Cuisine (røremaskine med varmefunktion) til at røre vores fløde med.
    Når den rette temperatur er opnået, røres citronsaften i. Fløden vil nu blive tykkere.
    Sæt den varme fløde tildækket i køleskab til dagen efter.
    Hjemmelavet mascarpone
    Hæld fløden gennem en sigte, som du forinden har foret med et stykke muslin-stof, stofble eller osteklæde. Du kan faktisk også bruge kaffefiltre, som du sprætter op til det.  
    Hjemmelavet mascarpone
    Sæt igen hele herligheden, tildækket, i køleskabet i cirka 12 timer, til al vallen er løbet fra (der bliver ikke en særlig stor mængde valle), og osten er blevet til en fast masse. 
    Osten er nu færdig. Kom den i en lufttæt beholder og opbevar den i køleskabet. Holdbarheden er 1-2 uger. 
    Hjemmelavet mascarpone

Noter

Stop madspild: du kan anvende vallen i dejen til brød og boller. Erstat den samme mængde væske i bagværket, som du har valle til.