Printing may not work inside Facebook. Open this page in Safari or Chrome using Facebook’s browser menu, then tap Print again.

Smelt den mørke chokolade over et vandbad.
Mens chokoladen smelter, brækkes kagen i mindre stykker og kommes op i en røreskål sammen med kakaopulver, marmelade og romessens.
Hvad angår marmeladen, kan alle forskellige slags bruges. Jeg havde hindbærmarmelade i køleskabet, men andre gange har jeg brugt jordbær eller appelsin.
Opskriften er perfekt til at mindske madspild.
Kom den smeltede chokolade op i røreskålen til de andre ingredienser og rør det hele godt sammen, til du har en ensartet masse.
Form nu kugler i en passende størrelse, mine blev på størrelse med dem vi kender fra bageren, men hvorfor ikke lave dem til en lille hapser?
Rul dine romkugler i lige den type krymmel, du har lyst til. Jeg brugte tivolikrymmel, da det var det, vi havde i skuffen. Men næste gang vil jeg også lave nogle med chokoladeovertræk samt nogle med chokoladekrymmel.
Slip fantasien løs og lav din egen udgave af den elskede klassiker.
I bund og grund er romkuglerne klar, så snart at de er rullet ind i krymmel/overtræk.
