Go Back
+ servings
Servings: 2 personer

Pandestegt karbonader

Serveret med kartofler, persillesovs og syltede rødbeder. Jeg synes, at karbonader er indbegrebet af skønne barndomsminder og noget ærkedansk, traditionelt og "mormor-agtigt".
Author: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, Danmark, Dansk mad, Gris, Hakket Svinekød, Svinekød
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Karbonader

  • 400 gram Hakket svinekød
  • 1 deciliter Rasp
  • 1 deciliter Hvedemel
  • 1 stk. Æg
  • Krydderier Salt og peber
  • 15 gram Smør
  • 12 stk. Kartofler
  • Salt
  • 20 gram Smør
  • 2 spsk. Hvedemel
  • 3 deciliter Mælk
  • 2 deciliter Vand Fra kartoflerne
  • 1 spsk. Citronsaft
  • Krydderier Salt og peber
  • 1 bundt Persille
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Karbonader

  • Tag kødet ud af køleskabet cirka 30 minutter før det skal tilberedes og del det i 4 lige store dele.
  • Form dem som relativt flade hakkebøffer og krydr dem med salt og peber.
  • Lad kødet stå tildækket indtil de skal steges. Tænd en pande på middelhøj varme og smelt smørret derpå. Når smørret bruser er karbonader klar til at komme på.
  • Fordel melet, et pisket æg og på 3 tallerkener og vend dine karbonader i dem startende med melet, ægget og derefter raspen.
  • Steg karbonaderne i 5 minutter på hver side. 
  • Gem stegefedtet til sovsen, men kør det gennem en sigte først. 
  • Karbonaderne er nu klar til servering. Hold dem gerne varme i ovnen ved 100 grader

Hvide kartofler

  • Skræl kartoflerne.
  • Du kan også nøjes med at skrubbe/vaske dem, hvis du bruger nye kartofler.
  • Jeg brugte dog selv "gamle" kartofler.
  • Kog kartoflerne i vand med salt i cirka 20 minutter.
  • Bruger du nye kartofler, nedbringes en del af kogetiden.
  • Du kan tjekke, om kartoflerne er møre, hvis du stikker i kartoflerne med en skarp kniv.
  • Kartoflen skal let glide af kniven igen, når du løfter kniven.
  • Hvis ikke, koger du kartoflerne et par minutter mere og tjekker dem atter engang.
  • Hæld kogevandet fra kartoflerne over i en anden gryde eller skål.
  • Kogevandet skal bruges til persillesovsen. 

Persillesovs

  • Skyl persillen grundigt og finthak den.
  • Smelt 20 gram smør i en gryde ved mellemhøj varme.
  • Du kan lave en blanding af smør og fedtstoffet fra karbonaderne til at starte den opbagte sovs.
  • Det giver rigtig god smag til sovsen.
  • Vælger du at bruge fedtstoffet fra karbonaderne, skal du blot bruge mindre smør.
  • Kom de 2 skefulde mel i smørret.
  • Pisk hurtigt med et piskeris og tilsæt lidt af mælken ad gangen. Når der ikke er mere mælk, tilsæt da vandet fra kartoflerne - fortsat under kraftig omrøring. 
  • Hvis du ikke er fedtforskrækket, kan du med fordel erstatte lidt af mælken med fløde!
  • Hæld den hakkede persille i sovsen og smag til med salt og peber.
  • Hvis der stadig mangler smag, kan du tilføje fedtstoffet fra karbonaderne, lidt bouillon eller æbleeddike. 

Servering

  • Servér de varme karbonader med kartofler, persillesovs, syltede rødbeder og pynt eventuelt med persille.

Noter

Brug f.eks. hjemmelavet rasp.
Se f.eks. en opskrift på syltede rødbeder her.