Go Back

Jomfruhummerfond

En lækker og simpel opskrift på en fond lavet af skallerne fra jomfruhummere. En af nøglerne til at få en masse god smag ud af dem er at flambere dem i starten og så koge smagen ind i vandet bagefter.
Author: Per Asmussen
Ret: Projekt
Køkken: Fransk
Keyword: fond, Jomfruhummer, Skaldyr
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 1 time
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 9 stk. Jomfruhummer
  • 2 stk. Løg
  • 1 spsk. Cognac Kan sagtens være whisky/rom/sherry
  • 1 liter Vand
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Start med at pille halerne af jomfruhummerne og læg dem til side til selvstændig tilberedning.
  • Snit løget i 4 stykker og steg dem i lidt smagsneutral olie ved middelhøj varme i kort tid i en tykbundet gryde. 
  • Tag alt der er tilbage fra jomfruhummerne (skaller, hovedet, rogn osv.) og læg det op i gryden. Tag en grydeske og sørg for at knuse hovederne og skallerne i små stykker, så du får al smagen med. Hæld alkoholen på og sæt ild til det og lad det flambere i 30-40 sekunder. Flamberingen hjælper med at få sødmen ud af skallerne og ind i fonden.
  • Hæld vandet på og lad det simre med låg på gryden.
  • Efter en lille halv time sigtes fonden og skallerne mm. kasseres. Lad fonden koge ind til til det halve uden låg på.
  • Herefter er jomfruhummerfonden klar.