Go Back
+ servings
Servings: 2 personer

Nemme Kyllingefrikadeller

Saftige og lækre hjemmehakkede og hjemmelavede kyllingefrikadeller. Tricket til at få ekstra stegeskorpe på frikadellerne!
Author: Per Asmussen
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, Frokost, Kylling
Forb. tid: 1 time 5 minutter
Tilb. tid: 7 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 1 stk. Hel Kylling
  • 1 stk. Løg Et lille løg er at foretrække
  • 0.5 deciliter Fløde
  • 1 stk. Æg
  • Krydderier Salt, hvid peber, citronsaft og æbleeddike efter smag
  • Ghee eller olie og smør - til stegningen
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Start med at partere hele kyllingen. Det er vigtigt at du beholder skindet på bryststykkerne til denne opskrift. 
  • Herefter skal kødet fjernes fra benene, så vi kun sidder tilbage med kød og skind.
  • Nu skal kød og skind i en hakker. Jeg plejer at bruge en foodprocessor til det hele, men så længe kødet bliver hakket er det fint.
  • Alle ingredienser (undtagen fløde) tilsættes kyllingekødet og det hele røres sammen.
  • Fløden tilsættes til sidst under omrøring, indtil konsistensen af farsen er, som du ønsker den. 
  • Lad farsen stå og trække i en halv time på køl.
  • Tag herefter farsen ud og lad den stå på køkkenbordet, så den har stuetemperatur, når den skal tilberedes. 
  • Form farsen til frikadeller med en stor teske eller en lille spiseske.
  • Steg frikadellerne i ghee eller en blanding af lige dele olie og smør ved mellemhøj varme. Et godt tip til at stege dem hurtigt, samtidig med at frikadellerne får ekstra stegeskorpe, er at vende dem 60 grader (i stedet for 90 grader), så de bliver trekantede. Lad dem stege 2 minutter på hver side.
  • Tag kyllingefrikadellerne af varmen og lad dem trække i et par minutter - så er de klar til servering.