Go Back
+ servings
Amerikanske pandekager
Servings: 25 stk

Amerikanske fluffy pancakes – teknisk optimeret til maksimal luftighed

Disse amerikanske fluffy pancakes er teknisk optimeret til maksimal luftighed og serveres bedst med smør, ahornsirup og friske bær.
Ret: Brunch, Morgenmad
Køkken: Amerikansk
Keyword: Brunch, fluffy, luftige, Morgenmad, pancakes
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Calories: 80kcal

Grej

  • 2 store skåle
  • 1 håndmikser
  • 1 dejskraber
  • 1 pande ca. 28 cm
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 60 gram Smør
  • 3 Æg adskilt i blommer og hvider
  • 450 gram Kærnemælk eller 420g mælk + 30g citronsaft, der trækker i 10 min.
  • 325 gram Hvedemel
  • 50 gram Majsstivelse
  • 12 gram Bagepulver
  • 5 gram Natron
  • 5 gram Fint salt
  • 20 gram Sukker til dejen
  • 8 gram Vaniljesukker
  • 15 gram Sukker til æggehviderne
  • 5 gram Citronsaft til æggehviderne
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en kasserolle eller i en skål i mikroovnen.
  • Del æggene og kom blommer og hvider i hver sin skål. Pas på, at der ikke kommer blomme i hviderne, for så kan de ikke piskes stive.
  • Kom æggeblommer og kærnemælk i en skål, og pisk det sammen.
  • Bland de tørre ingredienser – hvedemel, majsstivelse, bagepulver, natron, salt, sukker (20g) og vaniljesukker – og sigt dem i kærnemælken.
  • Rør dejen forsigtigt sammen, til den netop er samlet. Den må gerne være en smule klumpet.
  • Vend det smeltede smør i dejen.
  • Pisk æggehviderne: Kom hviderne i en helt ren skål. Pisk 3 minutter ved lav hastighed, skru op til middel hastighed og pisk 1 minut. Tilsæt halvdelen af sukkeret og pisk 1 minut, tilsæt resten af sukkeret og pisk yderligere 2 minutter, til du har en glat og blank marengs.
  • Rør 1/4 af marengsen i dejen for at udjævne konsistensen, og vend derefter forsigtigt resten af marengsen i dejen med en dejskraber.
  • Varm panden op på middel varme, og pensl den med lidt smør.
  • Hæld ca. 0,5 dl dej (≈ 40 g) pr. pandekage på panden, så de bliver ca. 10 cm i diameter. Undgå at sprede dejen – den skal selv flyde ud. På en 28 cm stegepande kan du typisk stege 3 pandekager ad gangen.
  • Steg 1–2 minutter, til små bobler viser sig på overfladen, og kanten virker tør. Dejen skal stadig være let våd på overfladen, når du vender pandekagen – så hæver den mest. Vend forsigtigt, og steg yderligere 1–1,5 minut, til den anden side er gylden.
  • Hold pandekagerne varme under et rent viskestykke, mens resten steges.
  • Servér straks med smør, ahornsirup og evt. friske bær.

Noter

For at opnå maksimal luftighed, vær forsigtig med at vende marengsen i dejen uden at slå luften ud.

Nutrition

Serving: 40gram | Calories: 80kcal | Carbohydrates: 10g | Protein: 2g | Fat: 3g