Sæt pastaen til kogning i letsaltet vand.
Mens pastaen koger, kan du tilberede grøntsagerne; forårsløgene hakkes fint, peberfrugten skæres i tern, gulerødderne rives groft, tomaterne skæres i halve og basilikum hakkes fint.
Svits bacon i en gryde til den er sprød og tag den derefter af varmen.
I samme gryde svitses forårsløg, peberfrugt og gulerødder et par minutter.
Tilsæt ost og mælk (el. vand) til gryden og lad det koge nogle minutter, til osten er smeltet.
Hæld vandet fra pastaen og vend derefter pastaen i gryden sammen med bacon, tomater og basilikum.
Tilsæt paprika og smag til med salt og peber.
Anret i tallerkner og server med lidt tomater og basilikum på toppen.