Go Back
+ servings
Tandoori kikærter
Servings: 4 personer

Confiterede tandoori-kikærter

Retten kan uden problemer laves i forvejen og serveres, når det passer – den bliver kun bedre af at trække. Skift den græske yoghurt ud med et plantebaseret alternativ, hvis du vil have en helt vegansk udgave, og server kikærterne med ris til.
Author: Lindhardt og Ringhof
Køkken: Middelhavet
Keyword: Aftensmad, Frokost, Kikærter, mellemøsten
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 1 time 20 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 2 dåser Kikærter (a 400 g) kikærter, afdryppede (480 g)
  • 11 fed Hvidløg pillede, 10 hele og 1 knust
  • 30 gram Frisk ingefær skrællet og skåret i tændstikker
  • 400 gram Tomater datterini- eller cherrytomater
  • 3 stk. Chili røde, milde eller stærke, åbnet med et snit langs den ene side
  • 1 spsk. Tomatpure
  • 2 tsk. Spidskommenfrø let stødte
  • 2 tsk. Korianderfrø let stødte
  • 1/2 tsk. Gurkemeje stødt
  • 1/2 tsk. Chiliflager
  • 2 tsk. Kashmirchili
  • 1 tsk. Sukker
  • 2 deciliter Olivenolie
  • 180 gram Græsk Yoghurt
  • 15 gram Mynte
  • 30 gram Koriander frisk, grofthakket
  • 2 stk. Lime pres 1 til 1 spsk saft, og skær den anden i både, til servering
  • Salt
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 150° varmluft.
  • Kom kikærterne i et stort ildfast fad (eller en bred stegegryde) med tilhørende låg sammen med de hele hvidløgsfed, ingefær, tomater, chilier, tomatpuré, krydderier, sukker, olie og 1 tsk salt, og vend det hele godt sammen. Læg låg på fadet, stil det i ovnen, og lad kikærterne simre i olien i 75 minutter (1¼ time), til smagsgiverne er møre og tomaterne er kogt helt ud. Rør rundt en enkelt gang halvvejs.
  • Hak i mellemtiden yoghurt, mynte, frisk koriander, limesaft, knust hvidløg og ¼ tsk salt sammen i en foodprocessor, til krydderurterne er findelt og blandingen jævn.
  • Server kikærterne direkte fra fadet med yoghurten og limebådene til.

Noter

Lav din egen version:
– Butterbeans fra dåse ville også være forrygende her! Bare erstat med en tilsvarende mængde.
– Ingen kashmirchili? Brug samme mængde sød paprika i stedet.