Smuldr smørret i melet og sukkeret og ælt det hurtigt sammen til en ensartet dej.Rul derefter dejen ud mellem to stykker bagepapir til ca. 3 mm tykkelse.Stil dejen koldt igen, så den bliver helt fast.
Vandbakkelse
Kom vand, sukker, salt og smør i en gryde og kog op til alt smørret er smeltet.Skru ned for temperaturen, tilsæt mel og rør godt rundt i et par minutter, så dejen “rister af” i gryden.Lad dejen svale let, inden der piskes et æg i ad gangen.Dejen skal være tyk og tung - så der skal bruges mellem 3-4 æg afhængigt af størrelsen på æggene.Dejen må ikke blive for tynd.Kom dejen i en sprøjtepose med en rund tylle og sprøjt små klatter med en diameter op ca. 4 cm på bagepladen.Tag den udrullede kiksedej og udstik cirkler, der er en smule større end vandbakkelsen.Ca. 5 cm i diameter.Placér en kiks oven på hver vandbakkelse.Bag ved 175 grader alm ovn i ca. 35-40 minutter til de er gyldne og lækre!Der må ikke åbnes for lågen imens.Lad bollerne køle helt af inden afpyntning.
Fyld og pynt
Pisk fløden stiv med vanilje og kom i sprøjtepose med stjernetylle.Knus makronerne let.Flæk vandbakkelserne i toppen, så kun en lille stykke af låget skæres af og fyld med marmelade, knuste makroner og fløden.Lav en flot swirl og placér toppen igen.Drys med hindbærstøv inden servering.