Her i den her opskrift har jeg kun fokus på hvordan jeg lavede det sprøde kyllingeskind, så du kan sagtens finde andre opskrifter på hele kyllingen/tarteletter her på siden.
Kyllingebrysterne med skind blev skåret fra og brugt til noget andet.
Kyllingevingerne blev skåret af og i trykkogergryden.
Lårene blev delt i ledet og kom også i gryden.
Resten af kyllingen fik et hårdt tryk, så ryggen knækkes og kom med i gryden.
Herefter tilsættes porre, gulerødder, peberkorn, laurbærblade, knoldselleri, løg og vand.
Trykkog på medium (min har 3 funktioner - low, medium, high) i 25 minutter.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft 5 minutter før du er færdig.
Fjern trykket og tag forsigtigt din kylling op af suppen.
Tag skindet af kødet og kom det på en bageplade beklædt med bagepapir.
Dup det tørt og fjern evt. urenheder fra det.
Krydr med salt.
Læg et bagepapir ovenpå og en ny bageplade (eller et stort ildfast fad), så skindet forbliver mast sammen.
Giv det 10-15 minutter indtil det er gyldent og sprødt.
Placer på fedtsugende papir og dup evt. toppen fri for fedt.
Server sammen med kylling, f.eks. ovenpå dine tarteletter.