Go Back
+ servings
Servings: 3 personer

Fiskefrikadeller af skrubber

Jeg er vild med fisk, og det er bare med at bruge løs af de forskellige slags, når de er i sæson. Det er en skøn måde at få lidt nyt på i menuen derhjemme, så man ikke køre helt død i de sædvanlige 10-20 retter, som vi typisk veksler i mellem!
Author: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, Fisk, Frikadeller, Mormormad, Skrubbe
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 4 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Fiskefrikadeller

  • 400 gram Skrubbefilet
  • 1 stk. Løg
  • 1 stk. Æg
  • 2 spsk. Kartoffelmel
  • Salt og Peber friskkværnet
  • Smør til stegning

Karrysovs

  • 2 spsk. Smør
  • 1 spsk. Karry
  • 2 spsk. Hvedemel
  • 4 deciliter Mælk
  • 0.5 deciliter Fløde kan udelades
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienser i din røremaskine og  blend det hele sammen til en ensartet fars.
  • Form frikadeller af farsen vha. en spiseske.
  • Varm din stegepande op og kom smørret på panden, når den er varm. Mine frikadeller fik ikke helt den stegeskorpe, jeg kunne have ønsket mig, men det kunne være løst med en varmere pande: Hvis du kommer lidt olie i smørret, hæver det temperaturen, så det vil jeg anbefale, at du prøver. Du kan selvfølgelig også bruge ghee, som min mand jo er stor fortaler for.
  • Læg frikadeller i det brandvarme smør og lad dem stege et par minutter på hver side. Hvis du placerer frikadellerne én efter én i en spiral ind mod midten, så ved du nøjagtig, hvilke frikadeller der skal vendes først.

Karrysovs

  • Smelt smørret ved medium varme i en gryde og tilsæt karry. Lad karryen "brænde af" i smørret. Det fremhæver karrysmagen.
  • Tilsæt mel og rør godt igennem.
  • Tilsæt herefter mælk og rør det igen godt igennem.
  • Lad det simre et par minutter og tilføj evt. fløde.
  • Smag til med salt og peber.