Go Back
+ servings
Servings: 12 stk.

Chokoladeboller

Bløde luftige chokoladeboller. Bagt side om side, så de får de skønne bløde kanter og et dejligt saftigt bid. Perfekt til weekendmorgener eller fødselsdag
Author: Anne Mette Autzen
Ret: Bagning
Køkken: Dansk
Keyword: Bage, Bagning, Boller, børnefødselsdag, Børnemad, Brød, Chokolade, Fødselsdag, Hygge, Morgenmad
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 100 gram Vand
  • 100 gram Mælk
  • 25 gram Gær
  • 6 gram Groft salt
  • 27 gram Sukker
  • 2 stk. Æg
  • 100 gram Mørk chokolade
  • 0.5 kilogram Hvedemel
  • 50 gram Smør
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Start med at varme vandet, så det bliver lunt. Du skal kunne stikke en finger i det, uden at brænde dig.
  • Hæld vandet i en skål med mælken og rør gæren ud i blandingen.
  • Kom herefter groft salt, sukker og kun ét æg i blandingen. Rør dejen sammen.
  • Pisk det andet æg sammen i en skål ved siden af og hæld halvdelen i din dej.
  • Sæt resten af det piskede æg til side, det skal bruges senere.
  • Hak chokoladen og kom den i dejen.
  • Tilsæt lidt af melet ad gangen under omrøring. Det kan godt være, at du ikke skal bruge alt melet, det vurderer du undervejs.
  • Dæk skålen til og lad det hæve i tre kvarter.
  • Drys mel ud på bordpladen og vend den færdighævede bolledej ud på bordet.
  • Del den i 12 lige store stykker og rul dem til boller.
  • Kom bagepapir i et ovnfast fad og læg alle chokoladeboller side om side i fadet.
  • Dæk dem til og lad dem hæve i en halv time.
  • Pensl resten af det piskede æg udover chokoladebollerne, når de har hævet færdigt. Du kan godt blande lidt mælk i ægget, hvis du ikke synes, der er helt nok til alle bollerne.
  • Sæt fadet i midten af en forvarmet ovn ved 180 grader almindelig ovn.
  • Lad dem bage gyldne og lækre. Det tager cirka tyve minutter, og du kan tjekke dem ved lige at banke let ovenpå dem.
  • Tag chokoladebollerne ud af ovnen, når de er færdige.
  • Når de er kølet en anelse, løfter du bagepapir med boller ud af fadet og over på en rist til afkøling.

Noter

Jeg har opskriften herfra.