Tag pastadejen ud fra køl og drys en anelse mel på bordet og på din pastamaskine.
Kør pastaen gennem din pastamaskine flere gange, indtil dejen bliver ultratynd. Strø lidt mel på pastaen mellem hver "rulning".
Når pastaen er helt tynd, tager du en udstikker (min er cirka 7 centimeter i diameter) og laver ligeså mange runde pastaer, som det kan blive til. Kom en ganske lille smule mel på pastaen, så de ikke klistrer - så lidt mel som muligt.
Sprøjt farsen ud i midten af hver pasta. Mængden svarer til cirka en teskefuld. Du kan også komme lidt friskrevet parmesan ovenpå fyldet.
Form en tortellini ved at duppe lidt vand halvvejs rundt i kanten af pastaen.
Fold den på midten, så den tørre kant klistrer sammen med den våde.
Fold den endnu engang på samme led, så delen uden fyld foldes henover delen med fyld og din tortellini er aflang.
Fold den rundt om din pegefinger og forsegl enderne.
Kog dine tortellini i vand med salt og olivenolie. Kogetiden er cirka 10 minutter, men prøvesmag dem gerne undervejs - det afhænger nemlig af, hvor tynd din pastadej er.
Tag de færdige tortillini op med en hulske og gå direkte videre til næste punkt.