Cottage pie, også kaldt shepards pie, med en fyldig kødsovs, cremet rodfrugtmos og en ostegratineret, knasende sprød top! Et simpelt men perfekt hyggemåltid.
Start med at skrælle kartofler og de øvrige rodfrugter og skær det hele ud i store tern.
Kom det i en gryde og fyld op med vand, så det dækkes.
Kog dem møre. I mellemtiden kan du gå i gang med kødsovsen.
Hæld herefter vandet fra.
Pisk alle rodfrugterne sammen i en skål med piskefløde, smør og revet parmesan. Det skal blive luftigt og cremet. Smag rodfrugtmosen til med salt og peber.
Kødsovs
Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft
Pil løg og hvidløg og hak det fint.
Kom alle de hakkede løg i en gryde og svits dem i en anelse smør.
Kom det hakkede oksekød i gryden og brun det af i løgene.
Skræl gulerødderne og knoldselleriet og riv dem på den grove side af rivejernet. Kom det i gryden og tilføj ligeledes tomatpuréen, rødvinen, vandet, grøntsagsbouillonen og timian og basilikum.
Lad det stå og simre i mellem 5 og 10 minutter. Smag herefter til med friskkværnet salt og peber.
Smør et ovnfast fast med lidt olie eller smør og hæld kødsovsen over i fadet.
Hæld rodfrugtmosen ovenpå kødsovsen og fordel den i et jævnt lag.
Ostegratinering
Strø pankorasp og revet parmesan ovenpå rodfrugtmosen.
Sæt fadet i den forvarmede ovn og lad det bage i en halv time. Jeg serverede den med lidt friskhakket persille på toppen.