Go Back
+ servings
Umut flæskesteg
Antal: 1 flæskesteg

Umut flæskesteg

Den perfekte flæskesteg med sprøde svær og saftigt kød HVER GANG! Fuldkommen idiotsikker version, der sikrer dig det samme perfekte resultat år efter år.
Forfatter: Ronnie
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: flæskesteg, flæskesvær, Jul, Julemad, kød, ribbensteg, svinekam, Svinekød
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 1 time 50 minutter

Grej

Ingredienser

  • 1200-1500 gram Ribbensteg eller kamsteg
  • Kogende vand
  • Salt almindeligt fint
  • 3 Laurbærblad tørrede
  • Hele nelliker
  • Peberkorn sorte
  • Frisk timian

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Læg stegen i midten af bradepanden med skindsiden ned. Brug en høj bradepande hvis muligt.
  • Hæld kogende vand i bradepanden så sværene lige akkurat dækkes.
  • Sæt stegen midt i den forvarmede ovn og giv den 20 minutter.
  • Tag stegen ud af ovnen.
  • Vend stegen om, så skindsiden vender op.
  • Undersøg om sværene er snittet tilstrækkeligt over det hele (nogle gange går det lidt stærkt for slagteren). Skær efter de eksisterende snit og du skal ikke snitte helt ned i kødet.
  • Kom godt med salt på sværene (ikke voldsomt meget, men alligevel godt). Gnid let med fingrene henover sværene, så saltet finder vej ned i rillerne.
  • Stegen er som regel ikke jævn i overfladen, så tag noget staniol og krøl det ind under stegen i den side, hvor stegen skal løftes: Når oversiden er cirka lige og jævn, så udsættes hele oversiden for den samme tilberedning. Det, der ofte går galt, er, at al saft og fedt fra sværene aldrig når op til overfladen og ud af sværene, og det giver bløde flæskesvær.
  • Læg laurbærbladene ind under stegen og fordel nelliker, peberkorn og timiankviste rundt om. Mange stikker laurbærbladene ned mellem sværene, men det dette er udelukkende for syns skyld og gør INTET for smagen! Når bladene ligger under flæskestegen, kommer de, sammen med de andre krydderier, til at koge i lagen, og det bliver til en skøn sauce. Sæt eventuelt nogle ekstra laurbærblade ned mellem sværene, hvis du gerne vil pynte din flæskesteg.
  • Sæt stegen tilbage i midten af ovnen ved 200 grader varmluft og lad den stege i halvanden time.
  • Tag flæskestegen ud af ovnen og lad den stå og hvile og trække i bradepanden i 15 - 20 minutter. Det er vigtigt at lade den hvile, inden du skærer den ud i skiver, så al den gode saft ikke løber ud, så snart du begynder at skære i stegen. Du skal ikke være bange for, om din flæskesteg står og bliver kold imens - det gør den ikke!
  • Skær stegen ud i passende skiver.