Start med at blende spinaten med lidt mælk. Enten med en blender eller stavblender.
Bland resten af ingredienserne i og steg cirka 1 deciliter dej ad gangen i olie på panden.
Sæt de færdige spinatpandekager til side og hold dem eventuelt lune under et viskestykke.
Fyld
Tag gerne kødet ud af køleskabet en halv time før - så steges det lettere fremfor at blive kogt.
Find en stor sauterpande.
Varm panden godt op og tilføj olie.
Tilsæt først den ene pakke hakkede kylling og lad det brune af. Hæld kødet over i en skål sammen med væden, og steg herefter den anden pakke kød. På den måde bevarer panden nemmere sin høje temperatur, hvilket sikrer, at kødet ikke kommer til at koge. Mens kødet steges, hakkes alle grøntsagerne.
Kom olie på panden og tilsæt karry, så det bliver "brændt af". Det får det til at smage bedre.
Tilsæt de hakkede grøntsager og krydr med salt, peber, cayennepeber, paprika, løgpulver, hvidløgspulver og eventuelt gurkemeje, hvis du vil have det hele lidt mere gult.
Lad det stege ved middelhøj varme, indtil grøntsagerne bliver lidt bløde. Det tager 5-10 minutter.
Tilsæt hvidvin, sæt et låg på og skru ned for blusset.
Lad det simre videre i 5 - 10 minutter mere.
Couscous
Hæld couscous i en skål.
Tilsæt kogende vand og lad det stå og trække i 10 minutter. Herefter er det klar til brug.
Madpandekager
Pandekagerne er reelt set klar til spisning, men jeg foretrækker at gratinere dem lidt også:
Placer en pandekage på bordet, kom 1 spiseskefuld couscous (eller ris), 1 grydeskefuld fyld og 1 spiseske revet ost i midten af pandekagen.
Fold pandekagen sammen ved først at folde to sider sammen efterfulgt af de sidste to sider, så du får en firkantet pandekagepakke.
Læg pakken på en bageplade med bagepapir og gentag med de resterende pandekager. Jeg fik i alt 14 fyldte pandekager ud af min portion, plus lidt fyld tilovers, som jeg vil lave en anden dag med et spejlæg til frokost.
Sæt bagepladen med pandekagepakkerne i en forvarmen ovn ved 200 grader varmluft.
Lad dem bage i 10 - 15 minutter. Lad dem gerne stå i 5 minutter, inden de spises.