Pres den optøede spinat godt med hænderne, så den drænes for væske.
Kom spinat, æggeblomme, mælk og salt og peber i en skål og rør det sammen.
Kom æggehviderne i en anden skål og pisk dem helt stive.
Vend først et par spiseskeer af de luftige æggehvider i spinatblandingen.
Tilføj herefter resten af æggehviderne.
Læg et stykke bagepapir på en bageplade og fordel spinatblandingen herpå.
Sæt pladen i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft.
Lad spinatbunden bage i cirka et kvarter. Den skal blive lidt gylden at se på.
Tag den færdigbagte spinatbund ud af ovnen.
Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet og vend spinatbunden ud herpå.
Lad spinatbunden afkøle lidt og fjern herefter det øverste stykke bagepapir fra bunden.
Fyld
Kom flødeosten i en skål og rør det sammen med citronen.
Smag til med salt og peber.
Fordel det på den afkølede spinatbund. Den ene ende (på den korte led) skal stå fri for fyld med cirka 5 centimeter.
Læg skiver af laks ovenpå, så det dækker flødeosten.
Rul nu rouladen sammen på den korte led. Start fra siden, hvor fyldet går helt ud til kanten og rul mod den side, der har 5 centimeters "fri" kant.
Rul til sidst lakserouladen stramt ind i film og læg den på køl. Her skal den ligge i minimum en time, så den når at sætte sig. Derfor kan den også sagtens laves dagen forinden.
Servering
Smag creme fraichen til med salt, peber, citronsaft og dild og anret dressingen i en skål.
Pak lakserouladen ud af husholdningsfilmen og læg den på et skærebræt.
Skær rouladen ud skiver i passende størrelse. Et par centimeters tykkelse er fint. Skyl gerne kniven under vandhanen hver gang, du har skåret en skive, så skiverne bliver rigtig pæne.
Anret skiver pænt på et spækbræt ved siden af skålen med dressing.