Blend vanillekranse, digestive og mandler til små krummer.Smelt smøren og rør godt sammen med.Beklæd en springform med bagepapir i bunden og kageplast i siderne og fordel kiksemassen i bunden.Tryk godt ned til et jævnt og fast lag.Stil på køl.
Risalamandecreme
Læg husblas i blød i koldt vand.Rør risengrød sammen med flødeost, flormelis og vanillesukker.Kram den opblødte husblas fri for vand og smelt den i en gryde sammen med mandelaromaen.Lad det køle ned til fingervarm og vend så lidt af risengrødblandingen i husblassen, så den køles helt ned.Vend derefter massen over i resten af risengrøden.Pisk fløden til en let skum og vend den i risengrøden.Fordel blandingen jævnt på den afkølede bund.Stil på køl.
Kirsebærgele
Udblød husblassen i koldt vand.Kog sovsen op og stavblend den, så den bliver jævn og fin.Kram husblasen fri for vand og put den i sovsen.Rør til husblas er smeltet.Hæld sovsen på din kage og stil på køl til alt er stivnet (ca. 1 time).Nu kan du pynte din kage med fx mandelflager, tørrede bær og hvid chokolade.
Hvid chokoladesmørcreme
Pisk smør, flormelis, vand og vanillesukker godt sammen til luftig creme.Smelt chokoladen og vend i.Put i sprøjteposer med forskellige tyl og pynt.Server og nyd.