Lækker og velsmagende helleflynderfilet - stegt på panden i rigeligt smør! Er du smørforskrækket, så find en anden opskrift :-) Den dejlige fisk serveres med jordskokkepure, grønkål og nødder!
100gramGrønkålGerne i hele blade. Det afhænger lidt af deres størrelse, hvor meget man skal bruge. Gerne 2 blade pr. person
20gramSmør
0.5deciliterVand
Anretning
0.5Æbler
[the_ad id="127284"]
Sådan gør du
Ristede hasselnødder
Hasselnødderne skal laves på forhånd, så de når at køle helt af: Smelt smørret på en pande ved middelvarme (8 ud af 14 på mit komfur).
Kom hasselnødderne på panden og steg dem i cirka 10 minutter. Vend dem cirka hver andet minut.
Tag de færdigristede hasselnødder af panden og læg dem ind i et rent viskestykke, hvor du ruller hasselnødderne mod hinanden. Det meste af skallen kommer nu af nødderne, men det gør ikke noget, hvis det hele ikke kommer af. Lad de mere eller mindre afskallede hasselnødder køle lidt af og hak dem efterfølgende groft.
Lad dem køle helt af inden servering, så de bliver mere sprøde.
Stegt helleflyndefilet
Begynd med at gourmet helleflynderfileterne i 30 minutter. Skyl herefter fileterne af for salt under den kolde hane.
Tør fileterne godt af for væde.
Sæt stegepanden på komfuret og tænd på middelhøj varme. På mit komfur er det 11 ud af 14.
Kom smør eller ghee på den varme pande og lad det smelte.
Steg helleflynderfileterne i 60 - 90 sekunder på hver side. En generel ting ved fisk er, at det tilbereder videre, efter du har taget det af varmen, så hvis der går lidt tid, før du skal servere fisken, så er det bedre at lægge sig tættere på de 60 end 90 sekunder.
Tag fisken af panden, når den er stegt færdig, og krydr med salt og peber. Gourmetsalter du ikke fisken, så skal den have 2 minutter på hver side og krydres med salt og peber inden stegningen. Lad væden fra fisken ligge på panden - den skal bruges til grønkålen lidt senere. Lad al væden blive på panden - den skal bruges til grønkålen lidt senere.
Jordskokkepuré
Skræl jordskokkerne og skær dem i mindre stykker - gerne så ensartet som overhoved mulig.
Kog dem i usaltet vand i 10 - 13 minutter, til de er møre.
Hæld vandet fra.
Nu skal de blendes: Hvis du bruger stavblender (det gør jeg altid), så hæld jordskokkerne i en kande eller et højt glas sammen med lidt fløde og lidt smør ad gangen. Tilsæt løbende resten af smørret, indtil jordskokkepuréen har den konsistens, du ønsker. Hvis du bruger en almindelig blender, så kommer du bare jordskokkerne i blenderen og gør det samme som med stavblenderen.
Hæld puréen over en ny gryde og tænd på meget lavt blus. Smag puréen til med salt og peber (og eventuelt lidt eddike) og lad den stå og passe sig selv, indtil I skal spise. Den kan selvfølgelig også spises med det samme.
Grønkål
Skyl grønkålsbladene godt for urenheder og tør dem godt af - jeg bruger gerne et rent viskestykke til det.
Smelt smørret med lidt vand i en stor gryde. Kom grønkålen i gryden og kom låg på.
Lad det tilberede i 5 minutter, imens du et par gange undervejs vender lidt rundt i bladene, så alle bladene bliver tilberedt ens.
Tag grønkålene op af gryden og læg dem på fedtsugende papir. Kom citronsaft og lidt mere smør på den pande, du stegte helleflynderen på, og tænd for blusset.
Steg grønkålen på panden i 30 - 40 sekunder på hver side.
Krydr bladene med lidt salt og peber og læg dem på fedtsugende papir.
Anretning
Skyl æblet og skræl det eventuelt også, hvis æblestykkerne skal være ekstraflotte.
Skær æblet i små tern på cirka 2 x 3 millimeter.
Kom cirka to store skefulde jordskokkepuré i midten af tallerkenen.
Læg herefter 2 blade grønkål ovenpå puréen.
Læg et stykke fisk ovenpå grønkålen.
Drys med de sprøde, smørristede nødder og æbleternene.
Server straks.
Din skærm forbliver tændt
Noter
En anden gang vil jeg skære stokkene fra grønkålen efter at de er tilberedt. Det var blot en forfængelighedsting at de forblev på, da jeg synes at det var pænere.