Hak løg og chili fint (undlad at bruge chili kernerne).
Skær avokadoen over, tag stenen ud, og skrab kødet ud med en ske.
Mos avokadokødet med en gaffel, og tilsæt citronsaft.
Bland løg, chili og avokadomos.
Smag til med salt og peber.
Skær rugbrød i tynde skiver, og læg dem på bagepapir.
Dryp rugbrødet med lidt olivenolie, og drys med groft salt.
Sæt rugbrødene i ovnen på grill i maks. 5 minutter (husk at holde øje med brødet, så det ikke bliver sort).
Server guacamolen med rugbrødschips.
Rester gemmes i en beholder, evt. med en avokadosten, så guacamolen ikke bliver brun.
Guacamolerester kan bruges som tilbehør til den kommende dags aftensmad eller i madpakken.