Go Back
+ servings
Servings: 20 honninghjerter

Honninghjerter

Honningkager er en helt obligatorisk del af juletiden! De er for rigtig mange forbundet med en helt masse barndomsminder og traditioner, og julen er jo netop indbegrebet af en særligt traditionsrig tid på året. 
Author: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Bagning
Køkken: Dansk
Keyword: Bage, Bagning, Dansk mad, Hygge, Jul, Julebag, Julemad, Kage, Sødt
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Fordejen

  • 500 gram Honning den klassiske gule
  • 500 gram Hvedemel

Honningkagedejen

  • 2 stk. Æggeblommer
  • 10 gram Hjortetaksalt
  • 2 spsk. Vand
  • 10 gram Potaske
  • 5 gram Kanel stødt
  • 5 gram Ingefær stødt
  • 5 gram Nelliker stødt

Chokoladeovertræk

  • 4 deciliter Chokolade knapper mørk
  • 20 Kagepynt forskellige glansbilleder - kan undlades
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Fordejen

    1. Start med at komme mel og honning i en skål og ælte det sammen med hænderne.
    2. Kom herefter dejen over i en beholder med tilhørende låg.Honninghjerter
    3. Sæt låget på beholderen.
    4. Lad nu dejen stå et lunt sted, eksempelvis oppe i skabet, i en måned. Du kan også lade dejen stå i endnu længere tid, hvis du vil. Det bliver den kun bedre af.
     

Honningkagedejen

    1. Tag en skål frem og kom æggeblommerne heri.
    2. Tilføj hjortetaksalt og rør det sammen med blommerne til en helt glat masse.
    3. Hæld vandet i en kop og rør potasken heri. Bliv ikke overrasket, hvis koppen bliver temmelig varm, det er helt normalt.
    4. Pak din fordej ud og kom dejen i røreskålen på din røremaskine. Forbered dig på, at fordejen er blevet hård - den kan endda være blevet MEGET hård.
    5. Tilføj også æggeblommemassen og vandet med potasken. Der sker en kemisk reaktion ved hjælp af potasken, den er med til at blødgøre din dej. Det kan sagtens betyde at du skal vente lidt tid før du kan komme videre - men bare rolig, det skal nok ende godt.
    6. Lad maskinen røre dejen sammen. Sæt først maskinen på lav hastighed og lad den køre i 3 minutter. Sæt herefter hastigheden helt op og lad den køre i yderligere 3 minutter. Du kan også ælte dejen sammen i hænderne - det tager blot et par minutter længere. Hvis maskinen begynder at lyde som om den knokler lidt for hårdt, stopper du maskinen og fortsætter med at ælte dejen i hånden. Du kan også ælte den med håndkraft helt til at begynde med, så tager det bare et par minutter længere. Du kan også tilføje en lidt vand, en anelse ad gangen, hvis du synes, at dejen er alt for tør at arbejde med.
    7. Tag en kagerulle og rul dejen ud på et bord drysset med mel. Dejen skal være lige knap en halv centimeter i tykkelsen.Honninghjerter
    8. Tag herefter din udstikker og udstik hjerter af hele dejen. Har du ikke en hjerteformet udstikker, kan du også vælge at være rigtig kreativ og selv skære dejen ud i hjerter med en spids kniv :-) Resterne af dejen samler du bare og ruller ud på ny og udstikker flere hjerter af.
    9. Tænd din ovn på 180 grader varmluft.
    10. Find din bageplade frem og smør den med lidt olie. Giv den også et drys med lidt ekstra mel.
    11. Læg hjerterne på bagepladen og sæt dem i den forvarmede ovn.
    12. Lad honninghjerterne bage i cirka 10 minutter. Bagetiden afhænger af ovnen, men du kan mærke, om dine honninghjerter er klar, ved at trykke ganske let med fingeren ovenpå honninghjerterne. Ser du et aftryk i kagerne, er de ikke helt færdige endnu.
    13. Tag honninghjerterne ud af ovnen og lad dem afkøle ved at lægge dem over på en rist. Lad dig ikke skræmme af, at honninghjerterne er helt hårde - det gør vi noget ved lige om lidt :-)Honninghjerter
    14. Gennemfugt et viskestykke med lidt vand. Det skal ikke være drivvådt, blot fugtigt.
    15. Kom nu de afkølede honninghjerter i en bøtte  (uden låg) og læg viskestykket over bøtten.
    16. Sæt bøtten i køleskabet og lad det stå i cirka 4 døgn. Her vil honninghjerterne gå hen og blive lækkert svampede!
     

Chokoladeovertræk

    1. Smelt chokoladeknapperne over et vandbad. Du kan også bruge en plade chokolade (groft hakket). I så fald skal du bruge cirka 200 gram chokolade. Jeg bruger en god kraftig, mørk chokolade på 85%.
    2. Læg honninghjerterne ud på bordet og smør dem med chokoladen med en pensel.
    3. Læg glansbillederne i den fugtige chokolade. Du kan også have klippet forskellige julemotiver ud fra kataloger eller lignende.
    4. Lad chokoladeovertrækket størkne.
     
    Honninghjerter
    Nu er dine honninghjerter klar til at blive nydt!
    Velbekomme og glædelig jul!

Noter

Jeg forsøgte mig med både almindelig ovn og varmluftsovn. I almindelig ovn lykkedes de ikke og de fik sågar længere tid end ved varmluft. En anden gang vil jeg også placere dem længere fra hinanden på pladen, da en del voksede sammen: