Go Back
+ servings
Servings: 1 glas

Sauerkraut

Author: Per Asmussen
Keyword: Hvidkål, Kål, Syltning, Tilbehør, Tyskland
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 5 dage
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 1 Hvidkål stort
  • 40 gram Salt godt og vel
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

    1. Skold dit patentglas/sylteglas - både glas, låg og gummiring. Du kan også vælge at skylle det hele med Atamon efterfølgende - det er i hvert fald vigtigt, at det er fuldstændig rent, når vi arbejder med fermentering, så vi kun har gode bakterier i vores det færdige produkt.
    2. Skyl hvidkålen, skær det i halve og fjern stokken.
    3. Snit hvidkålen meget fint. Des finere kål, des mere væde vil kålen afgive i løbet af fermenteringen.
    4. Hæld den fintsnittede kål over i et fad.
    5. Drys kålen med salt.
    6. Brug hænderne til at klemme hvidkålen godt. Det ødelægger kålens struktur/fibre hvilket får den til at begynde at afgive væde. Kålen vil afgive en del væske, og den vil også begynde at skumme lidt på et tidspunkt.
    7. Herefter presses kålen godt ned i bunden af det rengjorte patentglas.
    8. Hæld væden fra fadet over hvidkålet, så det dækkes.
    9. Sæt låget på glasset.
    10. Glasset skal nu stå ved rumtemperatur i 3 døgn. Husk også at åbne glasset et par gange undervejs, for at trykket i glasset bliver lettet. Når de 3 døgn er gået, smager du på det for at tjekke, om din Sauerkraut er god. Her vil du kunne smage/lugte, om der alligevel skulle være sluppet nogle "dårlige" bakterier igennem nåleøjet, og i så fald må du starte forfra - så er den nemlig ikke god at få ned i maven!
    11. Lad glasset stå i yderligere et par dage, imens du stadig letter trykket nogle gange undervejs.
    12. Når der er gået cirka fem døgn, er din Sauerkraut klar til spisning, og herefter skal den opbevares på køl.