Hvis du bruger hele mandler, starter du med at skolde og smutte disse. Ellers springer du bare videre til punkt 3.
Skær de hele, smuttede mandler i aflange mandelsplitter.
Skyl æblerne og skær dem ud i både (cirka 8 både per æble). Du bestemmer selv, om du vil bruge æblerne med eller uden skræl.
Kom smør og sukker i en skål og pisk det sammen, så det bliver hvidt og skummende.
Pisk et enkelt æg i skålen ad gangen, og sørg for at det er godt pisket ud, inden næste æg tilføjes.
Si mel, bagepulver og kanel ned i en ny skål.
Tilføj den tørre blanding til dejen og rør det sammen.
Smør din bradepande med fedtstof og drys den med sukker. Jeg brugte en bradepande på cirka 20 x 30 centimeter. Du kan også bruge en springform på cirka Ø 24 centimeter.
Hæld 1/3 af dejen i bradepanden.
Fordel halvdelen af æblerne ovenpå dejen ved at trykke dem godt ned i dejen.
Hæld resten af dejen ovenpå og sørg for at den er jævnet godt ud.
Læg resten af æblerne ovenpå og tryk dem ligeledes lidt ned i dejen.
Drys mandelsplitterne ovenpå.
Bag kagen i en forvarmet ovn på 180 grader i cirka 40 minutter, eller indtil den er gennembagt, hævet og lækkert gylden.