Go Back
+ servings
Servings: 4 personer

Porretærte med bacon og champignon

Jeg holder meget af tærte; de kan varieres i det uendelige, de er geniale til at få brugt resterne i køleskabet og de smager skønt! Du kan putte lige det du ønsker i din tærte, det meste fungerer med en god bund og en lækker æggeblanding.
Author: Henriette Kristiansen
Keyword: Aftensmad, bacon, Frokost, Hverdagsmad, Stop Madspild, Svampe, Tærte
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Tærtebund (Ø24 cm)

  • 150 gram Smør
  • 125 gram Hvedemel
  • 75 gram Grahamsmel eller fuldkornshvedemel
  • 0.5 tsk. Salt fint
  • 1 stk. Æg

Fyld

  • 0.5 stk. Porre
  • 100 gram Champignon
  • 100 gram Bacon i tern

Æggeblanding

  • 2 stk. Æg
  • 100 gram Creme Fraiche
  • 0.5 deciliter Mælk
  • 2 spsk. Hvedemel
  • 0.5 tsk. Salt
  • 50 gram Revet ost
  • 1 tsk. Muskatnød stødt
  • Peber lidt
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Smuldr smør og mel med salt, evt med håndmixer.
  • Saml dejen med et æg og ælt den glat.
  • Lad den hvile i køleskabet, mens du laver fyldet.
  • Sprødsteg bacon på en pande og tag dem af varmen.
  • Skær porre og champignon i skiver og svits dem 3-4 minutter på panden.
  • Rul din tærtedej ud på et meldrysset bord og put den i tærteform.
  • Forbag den 10 minutter.
  • Put dit bacon/porre/champignon mix i tærten.
  • Rør alle ingredienser til æggeblandingen godt sammen og hæld den i tærten.
  • Bag den ved 200 grader 25-30 minutter - til æggemassen har sat sig og tærten er gylden.
  • Råkosten er lavet ved at skære gulerødder i tynde stave og vende dem i hvid balsamico, flydende honning og et drys salt