Kom smørret i en gryde og sæt gryden på komfuret.
Tænd for komfuret og lad smørret smelte.
Tag gryden af varmen og lad smørret køle af.
Find en skål og en håndmikser.
Kom æg og sukker i skålen, og pisk det let og luftigt.
Find en ny skål og kom mel, salt og bagepulver heri og bland de tre ting sammen. Find en sigte og sigt den tørre blanding over i skålen med æggesnapsen. Vend det forsigtigt sammen.
Vend herefter den afkølede, smeltede smør i kageblandingen.
Find en tallerken og kom bananerne herpå.
Mos bananerne med en gaffel.
Kom chokoladeknapperne i kageblandingen sammen med de mosede bananer. Du kan også selv hakke chokoladen - så kan du lave chokoladestykkerne i lige den størrelse, du selv foretrækker. Personligt synes jeg, at det er dejligt nemt at købe chokoladeknapper, og størrelsen passer mig rigtig fint.
Forvarm ovnen på 180 grader.
Find en springform. Min springform er Ø24 cm.
Kom et stykke bagepapir i bunden af springformen. Jeg klippede bagepapiret til, så det kun dækkede bunden af formen. Smør siderne af springformen med lidt smør på et stykke køkkenrulle.
Hæld kagedejen over i springformen.
Sæt kagen i den forvarmede ovn. Lad den bage i cirka 50 minutter. Bagetiden afhænger både af din ovn og din kageform, men husk, at kagen jo gerne må være til den klæge side! Tag den færdige banankage ud af ovnen og stil den til afkøling på en rist. I mellemtiden gør du chokoladeovertrækket til din banankage klar.