Start med eventuelt at fjerne de yderste blade fra spidskålen. Er spidskålen økologisk, kan du med fordel gemme yderbladene og eksempelvis snitte dem meget fint og bruge dem i en coleslaw - de mørkegrønne blade giver en meget smuk kulør til en , der ellers ofte er noget "flad" i sit udseende ;-)
Skær herefter spidskålen i kvarte og skyl efter.
Pensl indersiden af de kvarte spidskål med lidt olie.
Kom spidskålen på grillen ved direkte og hård varme.
Tag spidskålen af varmen, når der kommer grillmærker. Alt afhængigt af hvor sprød eller mindre sprød, du ønsker kålen, kan den efterfølgende lægges på indirekte varme i et par minutter.
Skyl og halvér citronen. Kom ligeledes citronen på grillen ved direkte og høj varme.
Tag citronen af grillen, når den har fået grillmærker.
Pres saften fra den grillede citron udover de grillede spidskål og krydr med salt - meget gerne flagesalt!
Velbekomme!