Find en gryde. Kom kartoflerne heri og tilsæt koldt vand, så kartoflerne dækkes.
Kog kartoflerne i 15 minutter. Hæld vandet fra og lad kartoflerne køle af.
Mens kartoflerne køler af finder du en stavblender og et højt glas, der passer hertil.
Ægget slår du ud i glasset.
Kom salt ned i glasset efterfulgt af hvidvinseddike og dijonsennep.
Tilsæt olien i en rolig stråle.
Placér stavblenderen helt nede i bunden af glasset og tænd.
Kør stavblenderen rundt i en cirkulær bevægelse i bunden af glasset i et par sekunder.
Løft langsomt stavblenderen mens du fortsætter med den cirkulære bevægelse. Fortsæt til du når toppen af glasset og mayoen er tyknet.
Tilsæt estragon, bearnaiseessens og citronsaft og rør det sammen med mayoen. Pil skrællen af de afkølede kartofler og skær dem i mindre stykker.
Vend kartoflerne i bearnaisemayonnaisen.
Sæt kartoffelsalaten på køl i minimum 30 minutter - gerne 2 timer.
Servér den kolde bearnaisekartoffelsalat.