Go Back
+ servings
Servings: 10 stk.

Bamseboller

Festlige bamseboller til børnefødselsdagen. Sæt ekstra kulør på festen med sjove bamseboller! Rosinboller er en sikker vinder til enhver børnefødselsdag, og når de så ovenikøbet tager form som de sødeste små bamseboller, så er ungernes begejstring helt i top.
Author: Anne Mette Autzen
Ret: Brunch, Morgenmad
Køkken: Dansk
Keyword: Bage, Bagning, Boller, Børnemad, Fest, Fødselsdag, Hygge
Forb. tid: 12 minutter
Tilb. tid: 1 time 52 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 4 deciliter Mælk Lillefingervarmt
  • 50 gram Gær
  • 30 gram Sukker
  • 0.5 tsk. Salt
  • 1 deciliter Olie
  • 800 gram Mel Jeg brugte almindelig hvedemel
  • 30 stk. Rosiner
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Hæld mælken i en skål - eventuelt til din røremaskine.
  • Gæren smuldres ned i mælken.
  • Tilsæt sukker, salt og olie.
  • Rør dejen på røremaskinen eller i hånden.
  • Tilsæt mel lidt efter lidt, så dejen slipper skålen men stadig er lidt fugtig.
  • Dæk dejen til med et klæde og lad den hæve i tyve minutters tid.
  • Form herefter de færdighævede boller:
  • Tag 3/4 dele af dejen og form den til 10 grundboller.
  • Tag den resterende fjerdedel af dejen og form 20 mindre kugler (til ører) og 10 lidt større kugler (til bamsernes muler).
  • Sæt ører og mule på hver grundbolle.
  • Pynt hver bamsebolle med rosiner til øjne og næse (se billede).
  • Efterhæv bollerne i ca. 60 minutter.
  • Tænd ovnen på 225 grader almindelig ovn.
  • Bag bamsebollerne i 10-12 minutter - afhænger af din ovn.
  • Tag bollerne ud og lad dem afkøle på en rist.