Go Back
+ servings
Servings: 4 personer

Pirogger med fyld

Dejlige og lækre pirogger med to slags forskellige fyld: rødbedefyld & porre- og peberfrugtsfyld. Pirogger stammer fra Rusland og er en dej rullet rundt om typisk hakket kød, grøntsager eller svampe.
Author: Lindhardt og Ringhof
Ret: Forret, Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, Hverdagsmad, Rødbeder, Vegetar
Forb. tid: 1 time 45 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Pirogdej

  • 25 gram Gær
  • 3 deciliter Vand Lunkent
  • 1 tsk. Salt
  • 2 spsk. Olie
  • 150 gram Fuldkornshvedemel
  • 350 gram Hvedemel
  • 1 stk. Æg Sammenpisket til penslingen

Rødbedefyld

  • 500 gram Rødbede
  • 1 stk. Gulerødder
  • 1 stk. Løg
  • Smør Til at stege i
  • 1 deciliter Creme Fraiche Eller yoghurt 10 %
  • 2 spsk. Frisk ingefær Revet
  • Salt
  • Peber Fra kværn

Porre- og peberfrugtfyld

  • 0.5 stk. Løg
  • 2 stk. Porre
  • 0.5 stk. Rød peberfrugt
  • 1 stk. Chili Lille
  • 2 spsk. Persille Hakket
  • 0.5 spsk. Olie
  • Salt
  • Peber Fra kværn
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Pirogdej

  • Rør gæren ud i vand, og tilsæt resten af ingredienserne. Ælt dejen godt sammen, til den er glat og smidig.
  • Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse - ca. 45 minutter.
  • Lav fyldet mens de hæver.
  • Ælt herefter dejen igennem, og del den i ca. 12 stykker. Rul hvert stykke tyndt ud til en cirkel på ca. 15 cm i diameter.
  • Nu er dejen klar til fyldet.

Færdiggørelse

  • Læg 2-3 spsk fyld i en bred stribe på den ene halvdel af hvert dejstykke.
  • Fold den anden halvdel over, så dejen har form som en halvmåne.
  • Tryk kanten sammen med en gaffel.
  • Piroggerne skal være helt lukkede, ellers åbner de sig under bagningen.
  • Pensl grundigt med sammenpisket æg.
  • Bag piroggerne ved 180 grader i ca. 20 minutter.
  • Lad dem køle af på en bagerist.

Rødbedefyld

  • Skyl rødbeder og gulerod og skræl dem.
  • Pil løget, og hak det groft.
  • Riv rødbede og gulerod.
  • Svits rødbede, gulerod og løg i smør.
  • Det skal ikke brune.
  • Rør cremefraiche og revet ingefær i.
  • Smag til med salt og peber.
  • Fordel fyldet på de 12 udrullede dejstykker.
  • Luk piroggerne og bag dem som beskrevet ovenfor.


Porre- og peberfrygtfyld

  • Pil løget, og skær det i små tern.
  • Rens porrerne, og skær dem i tynde ringe.
  • Flæk peberfrugt og chili, og fjern kernerne.
  • Skær peberfrugt og chili i små tern.
  • Svits alle grønsagerne sammen i olie ved ret hård varme i kort tid.
  • Tilsæt persille, og smag fyldet til.
  • Fordel fyldet på de 12 udrullede dejstykker.
  • Luk piroggerne og bag dem som beskrevet ovenfor.

Noter

Server retten med en kålsalat.