Giv smørret en kort tur i mikrobølgeovnen, så det bliver blødgjort - eller tag smørret ud af køleskabet i god tid. Smørret skal være helt blødt men ikke smeltet.
Find en skål og en håndmikser.
Kom sukker, æg og vaniljesukker i skålen og pisk det hele luftigt.
Find en ny skål.
Kom mel og bagepulver i den nye skål.
Find endnu en ny, lille skål og mos bananerne heri med en gaffel.
Find et skærebræt og hak chokoladen i grove stykker.
Læg håndmikseren til side og find i stedet en ske eller en dejskraber.
Vend stille og roligt blandingen af mel og bagepulver i skålen med æggemassen.
Tilsæt herefter det bløde smør og vend det ligeledes forsigtigt i blandingen.
Til sidst kommes den hakkede chokolade og de mosede bananeri blandingen og vendes rundt - igen forsigtigt. Vær sikker på at al mel er rørt godt ud og at massen er glat og ensartet.
Find 14 muffinsforme.
Fordel dejen i hver form ved hjælp af en sprøjtepose eller en ske (vi brugte bare en spiseske).
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Sæt dine bananmuffins i den nu varme ovn og bag dem i ca. 17 minutter.
Test om de er færdige ved at prikke i dem med en spids urtekniv - der må ikke hænge dej ved.
Tag de færdige muffins ud og lad dem afkøle på en rist.